Nyt enfamiliehus i Troense
Dette enfamiliehus fra 2014 er tegnet og projekteret specifikt til sin placering i Troense, hvor den arkitektoniske kontekst er præget af ældre bebyggelse i en klassisk og velproportioneret stil. Huset forholder sig respektfuldt til omgivelserne gennem sin skala, materialitet og detaljering. Stueetagen rummer boligens primære opholdsrum med køkken/alrum og stue, som er funktionelt og rumligt opdelt af en centralt placeret brændeovn med åbninger på begge sider, der sikrer visuel sammenhæng og gode sigtelinjer mellem rummene. På første sal er de sekundære rum disponeret i form af værelser og badeværelse samt et fælles opholdsrum med udsigt mod det sydfynske øhav i horisonten. Huset er opført som fuldmuret byggeri med tag belagt med vingetegl– gedigne og holdbare materialer, der understøtter både husets arkitektoniske kvalitet og et sundt indeklima.
Type:
Nybyggeri - enfamiliehus
Beboelse:
186 m2
Carport:
49 m2
Garage:
Beliggenhed:
Troense
Status:
Opført
Bygherre:
Privat
































