Transformation af sommerhus på Fanø
Bygherre ønsker at transformere det eksisterende sommerhus, beliggende i det smukke klitlandskab på Fanø i første række til Vesterhavet. Projektet omfatter en om- og tilbygning, hvor den eksisterende struktur videreudvikles til en mere rationel og nutidig planløsning, der bedre understøtter familiens behov. Den arkitektoniske bearbejdning har haft fokus på at stramme bygningens udtryk op og indarbejde naturlige materialer, som patinerer smukt over tid. Et centralt ønske har været at minimere fremtidigt vedligehold, så opholdet i sommerhuset kan prioriteres fuldt ud. Indvendigt udføres døre, lofter og vægge i birkekrydsfiner, hvilket giver et varmt og sammenhængende materialemæssigt udtryk. Udvendigt beklædes huset med lodret træbeklædning i fyrretræ (Thermowood), som med tiden vil få en karakteristisk sølvgrå patina. Taget udføres i sort tagpap med listedækning, mens vinduerne udføres med udvendige rammer i sort aluminium og indvendigt i egetræ.
Type:
Ombygning - sommerhus
Beboelse:
89 m2
Carport:
41 m2
Garage:
Beliggenhed:
6720 Fanø
Status:
Skitseforslag
Bygherre:
Privat








